Hjemmeside med wow-effekt
Rock i Lunden ønskede en hjemmeside, der skilte sig ud og gerne havde en wow-effekt. Samtidig måtte den gerne understrege kreativitet, sjov og fest – ligesom festivalen er garant for. Og denne udfordring var vi selvfølgelig klar på.
Med udgangspunkt i festivalens eksisterende identitet udarbejdede vi en hjemmeside, hvor der blev leget med alle farver, effekter og funktioner. Her var ingen idéer for skøre eller vilde, og resultatet blev et univers, der ikke blot så moderne og lækkert ud, men som også skabte en let og god brugeroplevelse, der fungerede på alle devices.